Blog

  1. BLOGINDLÆG  om  NEDSUNKEN FORFOD

Velkommen til min blog! Så kom jeg endelig i gang med at skrive herinde!  Det kræver mere end jeg troede at være selvstændig OG være mor til en dreng på 7 år! Det har længe været mit store ønske at skrive om nyttig 👣-viden til alle jer kunder og om hvilke 👣-problematikker i kommer med i klinikken.

Det første emne har jeg valgt, efter at have bedt ChatGBT om hjælp, til at finde ud af, hvad der rør sig lige nu blandt danskere. Det var klart FODSMERTER

Hver tredje dansker oplever jævnligt smerter i fødderne (kilde: “High prevalence of foot problems in the Danish population: asurvey of causes and associations,” C. Mølgaard m.fl., 2010) – det er altså en udbredt, men temmelig overset folkesygdom! Der er mange grunde til fodsmerter. Jeg mener vi skal finde årsagen og behandle denne frem for at symptombehandle. Og jeg har set rigtig mange patienter opnå færre smerter og en stor del blive smertefri!

Jeg ser patienter med mange former for smerter i klinikken og her skal blot nævnes nogle af de mest almindelige grunde til smerterne; Nedgroede negle, ligtorne, hælspore, hulfod/platfod, nedsunken forfod, svangsenebetændelse, , knyster, seneknuder, kramper, overanstrengte fødder, kemofødder, diabetes og neurologiske sygdomme.

Jeg ser det hele i klinikken.

Lad os starte med en af de hyppigste grunde til 👣-smerter – nedsunken forfod, også kaldet forfodsfald, som rigtig mange af os lider af altid eller i perioder.

I den normale fod har vi under forfoden en tværbue. Dvs. forfodsknoglerne danner en bue der sørger for stødabsorbering når vi går. Det medfører at vi først træder ned på trædepuden under storetåen og lilletåen og dernæst, under belastning, bevæger de tre midterste trædepuder sig nedefter. Når foden løftes danner forfoden igen en bue, hvor de 3 midterste trædepuder er løftet op på plads.

Når forfoden er nedsunken belaster vi  de 3 midterste trædepuder under 2.-4. tå. Derved forsvinder trædepudens fedtvæv, hvis funktion er at ligge under knoglerne og beskytte mod tryk. Symptomerne på nedsunken forfod kan være forskellige. Mange får ondt under forfoden og måske hård hud og ligtorne. Forfoden kan brænde og gøre ondt ved gang, især uden sko. Det kan også medføre smerter mellem tæerne. Det hedder på latin metatarsalgi og er inflammation(indre betændelse) i fodballen. Det kan også medføre hammertæer, et emne jeg vil skrive om i en senere blog.

HVORDAN BEHANDLER JEG NEDSUNKEN FORFOD?

Når 80% af alle danskere har nedsunken forfod altid eller i perioder, kan i nok regne ud at jeg ofte ser det i klinikken. Det fylder meget for rigtig mange kunder.

I klinikken giver jeg altid en  INDIVIDUEL behandling. Ved undersøgelsen forklarer jeg, i et sprog du forstår, hvad jeg ser i din fod. Behandlingen indeholder en plan som er tilpasset dig og dit liv. Det kan være  øvelser der styrker forfodens muskulatur, forslag til gode sko for netop dig og evt. indlæg som er individuelt tilpassede til dig på klinikken. Nogen gange er der også behov for en fodbehandling hvor den hårde hud under forfoden beskæres.

Og så til lidt reklame: Lige nu giver jeg en RABAT på 20% til nye kunder på deres 1. behandling. Det inkluderer også specialfremstillede indlæg! Ring og bestil en fod undersøgelse eller book online her på siden! Jeg glæder mig til at hjælpe dig!

 

Bestil tid online

Kontakt os